Back to Nyheder

Se billederne: Fængselsmuseum genåbnede i nye lokaler

Museet om Statsfængslet i Vridsløselille inviterede i november til åbningsreception i museets nye, flotte lokaler i Østre forbolig.

December 9, 2022
By

Åbningsreceptionen, der samtidig bød på en præsentation af en ny udstilling, var velbesøgt og blev både fejret med champagne og taler.

Museet om Statsfængslet i Vridsløse er rykket fra vestre forbolig til større og nyrenoverede rammer i østre forbolig, hvor museet fremadrettet bliver en del af Porten – Vridsløses levende samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab, hvor rammerne udgøres af fængslets historiske bygninger.

Med åbningen af fængselsmuseum bliver der både mulighed for at gå på opdagelse i den nye udstilling på egen hånd samt for omvisninger med fortællinger fra fængselsmuseets 11 frivillige, som alle har det tilfælles, at de tidligere har arbejdet i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel.  

Den næste åbningsdag af fængselsmuseet vil finde sted søndag den 18. december fra kl. 13-15,hvorefter der fra nytår vil være åbent den sidste søndag i hver måned.

Du kan også møde de frivillige inde i det tidligere Vridsløselille Statsfængsel, hvor Porten nu har åbnet op for spændende fængselsrundvisninger med de tidligere ansatte som dedikerede guides. Her fortælles der historier om livet og hverdagen i det gamle fængsel, imens man føres igennem de historiske bygninger og fængselsgange.

 Se billederne fra åbningsreceptionen her:

Read more posts

Skal vi holde dig orienteret?

Tilføj din e-mail for kommende nyhedsbrev.