Levende og grøn i hjertet af Albertslund

Det tidligere Vridsløselille Statsfængsel omdannes til en mangfoldig, tryg og samlende bydel med en gennemgribende grøn profil samt en tydelig forankring i historien. Bydelen får navnet Vridsløse, og med sin centrale placering nær Albertslund S-togsstation og cirka 15 km fra København Centrum bliver Vridsløse et aktiv for Albertslund og Storkøbenhavn.

PROjEKTET

En plan med vision og perspektiv

Bag udviklingen af den 160.000 kvadratmeter store fængselsgrund står entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, Danmarks største arbejdsmarkedspensionskasse PKA og statens ejendomsselskab Freja Ejendomme.

Visionen for Vridsløse er at skabe en levende, grøn og ikonisk bydel. Vridsløse skal være et attraktivt sted at bo og en bydel med bæredygtige løsninger, fællesskab, bynatur og kultur.

Vridsløse skal bidrage til Albertslund Kommunes ambitiøse og værdibaserede tilgang til byudvikling samt til kommunens vision om at være byen for børnene, det grønne og fællesskabet.

Bydelen får med sin placering midt i Albertslund et meget stærkt udgangspunkt og vil bidrage til at samle byen – både ved at skabe gode forbindelser på tværs af Albertslund og ved at åbne sig op og tiltrække byens borgere med aktiviteter og begivenheder.

Forslag til hvordan grundens eksisterende regnvandsbassiner kan udvides med varieret bynatur til gavn for mennesker og dyr (Illustration: COBE)

Helt i tråd med Albertslund-ånden vil Vridsløse være kendetegnet ved gunstige rammer for det grønne og aktive liv. Bydelen vil dyrke og bygge videre på dele af grundens i forvejen grønne kvaliteter samt skabe nye attraktive og grønne byrum og kiler omkring de nye og gamle bygninger til glæde for både mennesker og dyreliv.

Vridsløse udvikles med stor respekt for fængslets unikke historie til en moderne og attraktiv bydel, der foruden nye boliger skal være præget af fællesskaber og foreningsliv.

Udbuddet af boliger bliver udviklet med fokus på diversitet og med mulighed for at etablere bofællesskaber. Vridsløse vil huse mennesker i alle aldre og vil være et rart og trygt sted at bo. Her kan man både se sine børn vokse op, og se sig selv nyde sit otium.

Masterplan

Masterplan for Vridsløse

A. Enggaard,  PKA og Freja Ejendomme har i tæt samarbejde med Albertslund Kommune udarbejdet en masterplan, som beskriver rammerne for udviklingen af den tidligere fængselsgrund, samt hvordan visionen om at udvikle området til en levende, grøn og ikonisk bydel skal realiseres.

Masterplanen, der blev godkendt af Albertslund Kommunes Kommunalbestyrelse d. 13. september 2022, vil danne grundlag for den efterfølgende lokalplanlægning for området.

Læs mere om visionen og planerne for området:

Obs. Navnene på de seks kvarterer i masterplanen er arbejdstitler. Der vil senere blive en navngivningsproces.

Download masterplan (40 MB)
Masterplan for Vridsløse (Illustration: COBE)

Hvem står bag projektet?

Vridsløse

Læs mere om områdets historie

Det gamle Vridsløselille Statsfængsel spiller en afgørende rolle for Albertslunds historie – og nu er fængslet igen centrum for byens udvikling.

Læs mere