Det gamle Vridsløselille Statsfængsel spiller en afgørende rolle for Albertslunds historie – og nu er fængslet igen centrum for byens udvikling.
Vridsløselille Statsfængsel, der blev opført i 1859, blev billedet på en ny epoke i det danske fængselsvæsen, hvor der var rum for håb og tro på menneskelig forbedring. Samtidig blev det afsættet til en hel by medembedsboliger, købmand, slagter, posthus og endda et trinbræt, som skabte forbindelse til både København og Roskilde. Fængslet skulle være selvforsynende, og dele af det umiddelbare terræn omkring fængselsmurene blev derfor udlagt til småopdyrkede arealer med have, gartner og mindre landbrugsjord.
Siden har mange skæbner, begivenheder og dramaer udspillet sig på stedet, og det 160.000 kvadratmeter store område rummer en helt særlighistorie og stemning fra det 160 år lange liv, det har levet.
Historierne og fornemmelsen af stedets tidligere beboere er indlejret overalt – fra de oprindelige fængselsfløje med fængselskirken til værkstedsbygningerne og ikke mindst den karakteristiske, grønne hovedport, som er en helt særlig perle i dansk kulturarv. Det er svært ikke at forestille sig Egon Olsen træde ud ad porten med endnu en timet og tilrettelagt plan for et nyt kupforsøg sammen med kumpanerne i Olsen Banden.
Men nu er der ikke flere, der skal afsone sin dom i Vridsløselille Statsfængsel. Den lukkede og isolerede tid er forbi. Nu skal området åbnes og gøres til en integreret del af byen. Området skal synliggøres, åbnes og udvikles – verden skal lukkes ind og fremtidens nye bydel skabes.
Det hele begyndte på en mark i ingenting, godt 20 kilometer fra Københavns Rådhusplads. Her flyttede fængselsinspektør Frederik Bruun, den5. december 1859, ind i det nyopførte “Forbedringshus på Vridsløselille Mark”, som fængslet hed dengang, med et personale bestående af 30 mand. To uger senere fulgte 55 indsatte med.
Arkitekten, N.S. Nebelong, som blev koblet på opgaven, var idatiden en af de flittigst brugte arkitekter til offentlige opgaver. Fængslet var inspireret af Pennsylvania-modellen i USA og blev konstrueret efter deres idealer, der blandt andet handlede om at forbedre de indsatte gennem isolation. Tanken var, at man undgik moralsk fordærvelse ved at holde de indsatte adskilt fra hinanden. Dermed gik dagene for de indsatte i næsten total isolation på de syv kvadratmeter cellen tilbød.
Overvågning er tænkt ind i hele konstruktionen af Vridsløselille Statsfængsel, hvilket er årsagen til fængslets helt karakteristiske stjerneform og arkitektur. Formen gav den mulighed, at fængselsbetjente kunne stå i hjertet af stjernen og overvåge alle cellerne på samme tid. Det betød, at blot 10 betjente kunne bevogte op mod 180 indsatte.
Udover isolationen, hvor muligheden for fysisk og socialudfoldelse var voldsomt begrænset, var udsynet og de stimulerende muligheder ligeledes begrænset til biblen, og heri indgik fængslets kirke som en væsentlig kulturelfunktion – vel at mærke som en isolerende og individuel oplevelse.
I cellen blev de udstyret med en bibel, der havde til formål at få de indsatte til at vende tanken indad og ransage sig selv gennem mødet med Gud. Som en del af isolationen blev de indsatte også tvunget til at bærehætter, når de forlod deres celle. Det skete for eksempel til den tvungne kirkegang om søndagen. I kirken blev de indsatte placeret i hver deres bås, som kun havde udsigt op mod præsten, der kunne overvåge alle de indsatte, uden at de kunne se hinanden. Et princip som blev fastholdt helt op til midten af20’erne.
Kirken blev omdannet til skole i 1970'erne, da man besluttede politisk, at alle indsatte i danske fængsler skulle kunne opnå en 9.klasses eksamen. Den oprindelige fængselskirke blev erstattet af en ny kirke (Holsbjerg Kirke), som fortsat kan ses i dag bag fængslets mure.
Det tidligere Vridsløselille Statsfængsel omdannes til en mangfoldig, tryg og samlende bydel med en gennemgribende grøn profil samt en tydelig forankring i historien.
Læs mere
