Back to Nyheder

Første råhus i Vridsløse er nu færdigmonteret

Elementmontagen på Vridsløses første byggefelt er afsluttet og dermed står bydelens første råhus nu færdigmonteret. Nu følger de næste byggefelter.

July 4, 2025
By

Har du været en tur forbi den gamle fængselsgrund for nylig, så har du formentlig bemærket den seks etagers høje bygning, som nu skyder i vejret i det sydvestlige hjørne af byggepladsen.

Det første byggefelt i det kommende kvarter Skydebanen har netop afsluttet elementmontagen og dermed er råhuset færdigmonteret på byggefeltet kaldet V16.

Det vil sige, at de bærende og ydre konstruktioner er på plads, mens det indvendige arbejde som el, vvs, isolering, vægge og lofter stadig mangler.

Montering af vinduer pågår, og rejsning af spær og opmuring af facader på V16 påbegyndes fra uge 27.

Ved siden af V16 er Vridsløselilles muld for længst erstattet af betondæk og byggehegn, for her melder søsterkarréen V15 nu sin synlige ankomst. Elementmontagen af kælderen er påbegyndt, og elementmontagen på de øvrige etager vil pågå de næste mange uger.

Efter sommerferien vil man fra hhv. august og september påbegynde udgravning af byggefelterne V14 og V18, hvor sidstnævnte bliver én af Vridsløses kommende mobilitetshuse.

Vil du være en af de første til at modtage informationer om boliger og udlejning i Vridsløse, så skriv dig på interesselisten ved at klikke her.

Du vil blive kontaktet på email, så snart der er nyt.

Read more posts

Hold dig opdateret

Modtag nyheder om begivenheder i Porten og den kommende bydel Vridsløse.